Informations- ogkommunikationsteknologi- mod år 2000 |
 |
|
| Børne- og kulturforvaltningen-Gladsaxe Kommune | April 1998 | Red. af Hans Nagels 10/98 |
Willi Bjerregaard, overlærer repræsenterer Gladsaxe Lærerforening
Stieg Eriksen, viceskoleinspektør repræsenterer skolelederne
Ib Juul, skoleinspektør repræsenterer skolelederne
Ingrid Martlev, skolebibliotekskonsulent, leder af Pædagogisk Central
Jørgen Uhl Pedersen, skolekonsulent (formand)
William Vonsild, overlærer repræsenterer edb-vejlederne
Arbejdsgruppen vedr. informations- og kommunikationsteknologi i undervisningen holdt sit første møde 25. november 1997 og sidste møde 17. februar 1998. Afsluttende redigering v/ formanden for udvalget i samarbejde med børne- og kulturforvaltningen.
Forord
Kommissorium og anbefalinger
Den historiske baggrund
Den nye plan
Mål for eleverne
Edb arbejdspladser og net
Grundydelse
Udbygning
Hvad kræver en edb-arbejdsplads?
Uddannelse for medarbejdere
Korte indledende kurser
On the job training, tutorordning og hotlinesupport
Adgang til internet
Kortere varende kurser med pædagogisk indfaldsvinkel
Kortere specialkurser i brug af mere omfattende og komplekse programmer
Skolebiblioteket - Skolens pædagogiske servicecenter - og ikt
Medarbejderne på skolebiblioteket
Teknisk vejledning og hjælp
Pædagogisk Central - og ikt
Projektsamvirket for Pædagogik og Informatik
Evaluering
![[Image]](pict0.jpg){kind=small}
Børne- og kulturforvaltningen nedsatte i november 1997 en arbejdsgruppe med det formål at udarbejde forslag til en ny ikt-strategi for Gladsaxe Kommunes skolevæsen. Nærværende er således forslag til en ny strategi.
Planen er skrevet som en hjælp til skolernes egne udviklings- og handleplaner på området samtidig med, at den udstikker Gladsaxe Kommunes generelle forventninger til udviklingen i den nærmeste fremtid.
Planen er struktureret, så der først i skemaform redegøres for arbejdsgruppens kommissorium og de anbefalinger, arbejdsgruppen er nået frem til.
Et historisk afsnit beskriver udviklingen i Gladsaxe i de sidste seks år efterfulgt af særlige pointer, arbejdsgruppen har ønsket at fremhæve.
Herefter følger et kapitel om mål for undervisningen.
Det efterfølgende kapitel om edb-arbejdspladser og net beskæftiger sig både med den umiddelbare forbedring af skolernes edb-resurser, som vi forventer gennemført allerede i planens første år, og med de strategier skolerne kan følge de efterfølgende år. Vi er meget opmærksomme på, at bygningernes fysiske udformning og alder lægger begrænsninger på handlefriheden. Vi har derfor fundet, at det var vigtigt at pege på flere udviklingslinier, der hver for sig eller i forskellige kombinationer kan bidrage til, at Gladsaxe Kommune også på informations- og kommunikationsteknologiområdet kan fastholde sin position som et af Danmarks bedste skolevæsener.
Kapitlet om uddannelse beskæftiger sig med forskellige muligheder for efter- og videreuddan nelse. Imidlertid må informations- og kommunikationsteknologi hurtigt blive så integreret i skolens virksomhed, at indledende kurser må anses som et korterevarende fænomen. Udviklin gen må ske i integrerede forløb i de faglig-pædagogiske kurser, der i øvrigt tilbydes medar bejderne og ikke mindst i den daglige undervisning. Det er her relevant at pege på det evalueringsmateriale, der i forbindelse med rapporten udsendes til skolerne. Det beskæftiger sig med medarbejdernes forudsætning for integrering af informations- og kommunikations- teknologi i undervisningen.
Rapporten fortsætter med overvejelser på skolebiblioteksområdet efterfulgt af en beskrivelse af Pædagogisk Centrals kommende rolle. Vi håber med rapportens anbefalinger, at Pædago gisk Central kan gå ind med større styrke i serviceringen af skolerne både på det pædagogi ske og tekniske område. På det tekniske område håber vi desuden gennem fælles indkøbsafta ler og central styring af større software opgraderinger, at kunne give skolerne en hurtigere og mere effektiv bistand.
Rapporten afsluttes med korte kapitler om Projektsamvirket for Pædagogik og Informatik, evaluering, status netop nu, forslag til fordeling af midlerne i år og næste år samt en bemærkning om revision af planen
.
Kommissorium |
Anbefaling |
| -at formulere forslag til overordnede mål med edb-undervisningen i folkeskolen i Gladsaxe, der kan tjene som inspirationskil de og rettesnor for skolernes egne edb-stra tegier. | Informations- og kommunikationsteknologi indgår i skolernes udviklingsplaner. Grund læggende brug af programmer til tekstbe handling, talbehandling, arkivering, billedbe handling og elektronisk post omkring 5. klasse. Multimedier, elektronisk søgning på nettet og vurdering af, hvornår edb hensigts mæssigt benyttes til løsning af en opgave inden udgangen af 9. klasse. |
| -at formulere forslag til retningslinier for udbygningen af edb-arbejdspladser og lokale netværk på kommunens skoler på undervis ningsområdet. |
Der etableres fri adgang for lærere og elever til informations- og kommunikationsteknolo gi. Udbygningen foregår i flere faser.
Fase I: Serverbaseret lokalnet til undervis ningsbrug. Lokale med et passende antal computere til klassebrug, fællesinstruktion mv. Arbejdspladser til DTP (Desktop Pub- lishing) og multimedieproduktion. Faciliteter til afvikling af folkeskolens afsluttende prø ver med brug af edb. Fase II: Det lokale netværk udvides til hele skolen. Faglokaler integreres. Skolen opret ter egne hjemmesider til intern (lærere/SFO- pædagoger og elever) og ekstern (forældre) information. |
| -at formulere forslag til retningslinier for kommunen og skolerne der sikrer, at disse initiativer støttes af relevante og tilstrækkeli ge aktiviteter inden for lærernes/SFO-pæda gogernes efteruddannelse i informations- og kommunikationsteknologi ( ikt ). |
Skolebaseret vejledning v/skolens resurse personer når det gælder enkle introduktioner og vejledninger om nye opsætninger og pro grammer. Edb-arbejdspladser tilsluttet inter- net for lærerne. Mulighed for at trække på skolens resursepersoner både ved forberedel se og gennemførelse af undervisningen.
Kurser fx på Pædagogisk Central i den pæ dagogiske brug af informations- og kommu nikationsteknologi i de enkelte fag, fagområ der og tværfaglige forløb. Mere specialisere de kurser fx i digital videoredigering, vedli geholdelse af internet/intranetsider mv. |
| -at beskrive en struktur for både skoleba seret og central pædagogisk og teknisk vej ledning og hjælp. For skolerne indebærer det en beskrivelse af, hvordan gruppen af resurse-personer på det pædagogiske servi cecenter sammensættes, for at opfylde ikt- handleplanen. |
På den enkelte skole udbygges det pædago giske servicecenter. Personalemæssigt betje nes servicecenteret af 3-4 resursepersoner der alle har en grundlæggende kompetence i både de traditionelle skolebiblioteksområder og informations- og kommunikationstekno logi og AV-området (båndoptagere, film mv.).
Centralt varetager konsulenten for informations- og kommunikationsteknologi kursusvirksomhed, central hjælp til skolernes resursepersoner, hjælp til skolernes ikt-stra tegier og koordinering af teknisk assistance. Desuden møde- og kursusvirksomhed for skolernes resursepersoner. Der ansættes tre teknikere. Pædagogisk Centrals medieværksted opda teres og en medarbejder får som opgave at betjene udstyret og vejlede lærere, pædago ger og elever. |
| -at beskrive, hvordan initiativer på ikt-områ det i Gladsaxe evalueres. Det indebærer, at der beskrives et sæt “værktøjer”, der kan anvendes i skolebestyrelsens årsrapport på ikt-området. Værktøjerne skal også hjælpe skolerne til en løbende revision af skolens ikt-handleplaner. Endelig skal evalueringen bidrage til at give børne- og kulturforvaltnin gen et overblik over kommunens status på området. | Konsulenten for informations- og kommuni kationsteknologi følger området nøje og vil løbende vejlede skolerne om evalueringsred skaber og metoder. Samtidig med arbejdet med nærværende plan har Projektsamvirket for Pædagogik og Informatik, som Gladsaxe Kommune er deltager i, udarbejdet fase I af et sådant evalueringsforløb. Materialet ud sendes til skolerne. Det anbefales, at materi alet bruges på skolerne til at skaffe et overblik over skolens “ikt-parathed” på lærersiden. |
| -at beskrive mulige samarbejdsrelationer med Blaagaard Statsseminarium og DLH. af planen. | Det anbefales, at Gladsaxe fortsætter sam arbejdet med Blaagaard Statsseminarium og DLH vedr. konkrete udviklingsprojekter. Det har ikke tidsmæssigt været muligt at beskrive fremtidige, nye samarbejdsformer vedr efter- og videreuddannelse. Denne del henvises til første revision |
| -at beskrive kommunens deltagelse i Projektsamvirket for Pædagogik og Informatik | Samarbejdet fortsættes. Flere konsulentområder inddrages i samarbejdet fx læsning og specialundervisning. |
| -at beskrive den økonomiske udmøntning af planen, samt investering og drift, og skitsere en tidsplan for gennemførelsen. Desuden beskrives en model for en central koordi nering af indkøb af computere, øvrigt ikt- udstyr og programmer. |
Det foreslås, at midlerne til realisering af planen tilgår skolerne efter en fordelingsnøg le, der både tager hensyn til klassetal og elevtal således at de særlige forhold vedr. Lundevang skole, Ungdomsskolen og andre skoler med relativt lille elevtal tilgodeses.
Pædagogisk Central tager initiativ til centrale indkøb og servicering. Denne del af kom missoriet vil blive uddybet ved første revi sion af planen, når de nye tekniske medarbej dere er ansat. |
| -at angive, hvornår planen skal revideres. | Planen revideres hvert år. Når nærværende bevillingsforudsætninger udløber gennem føres en omfattende revision (ny plan). |
I 1992 udarbejdedes den første sammenhængende edb-strategi for folkeskoleområdet i Gladsaxe. Nedenfor gives et kort rids af udviklingen siden da.
Strategien fra 1992 havde som mål at angive retningslinier for følgende hovedområder:
I efteråret 1993 fik alle skoler en grundydelse, der satte skolerne i stand til at leve op til rimelige krav i forhold til eleverne på både maskinsiden og programsiden. Der var tale om et engangsbeløb. Skolerne skulle selv sørge for udvikling og vedligeholdelse. Hver skole udarbejdede en edb-strategi, der tog hensyn til lokale forhold og lokale mål med undervisnin gen.
Lærerne fik tilbudt en række efteruddannelseskurser i fag og edb. Til skolebibliotekerne og Pædagogisk Central blev der ikke afsat midler i 1993.
I 1995 blev den anden store edb-plan udarbejdet. Den omfatter skolebibliotekerne og Pædagogisk Central. Blandt planens hovedpunkter er samling af den enkelte skoles resurser indenfor medier, kommunikation og edb i et pædagogisk servicecenter og etablering af en struktur for undervisning, rådgivning og vejledning af lærerne på Pædagogisk Central herunder opbygning af tidssvarende kursusfaciliteter.
Som konsekvens af planen fik alle skoler et engangsbeløb til styrkelse af det pædagogiske servicecenter på multimedie- og kommunikationssiden.
Edb blev integreret i alle lokale efteruddannelseskurser for lærerne.
Der er oprettet et lokalt netværkssamarbejde mellem skolekonsulenten for området og skolernes edb-vejledere.
Baggrunden for udarbejdelsen af nærværende plan er tidsplanen i edb-strategien fra 1992, hvor det fremgår, at der skal udarbejdes en ny plan i 1997-98. Desuden skal arbejdet ses i forlængel se af de IT-initiativer, der i Undervisningsministeriets regi foretages på grundskoleområdet og i forhold til lærernes efteruddannelse som en konsekvens af den nye folkeskolelov med tilhøren de bestemmelser og regeringens generelle IT-handlingsplaner.
De nye informations- og kommunikationsteknologier (ikt) har en central placering i den udvikling, der vil komme til at øve stor indflydelse på vores fremtidige tilværelse i både arbejds- og fritidsliv.
En ikt-plan i Gladsaxe må være med til at opfylde forventningerne i folkeskoleloven, i de centrale kundskabs- og færdighedsområder og i skolernes lokale læseplaner. Desuden skal planen medvirke til at fremme de overordnede mål for den kommunale skole i Gladsaxe som de fremgår af “ Skolepolitik i Gladsaxe -mod år 2000".
Vi vil allerede her fremhæve nogle vigtige pointer i undervisningen:
Ikt skal betragtes som en del af skolens undervisning, når skolens udviklingsplaner skrives.
Et meget væsentligt aspekt ved undervisningen i folkeskolen er opdragelse til demokrati. Vi mener, at netop arbejdet med ikt kan være med til at give eleverne de nødvendige kommunika tive kompetencer til at deltage som aktive borgere i et demokratisk samfund.
Gennem arbejdet med internet via elektronisk post og “snakkegrupper” (chat) og arbejdet med publicering af materiale på internettets hjemmesider vil eleverne få førstehåndserfaringer med mulighederne i den stigende internationalisering og vil selv blive forberedt til at være aktivt medvirkende i denne proces.
Brugen af internet til informationssøgning og etablering af arbejdsfællesskaber vil sætte fokus på læreprocesser, der på en gang vil bryde med mere traditionelle opfattelser af skoleundervis ning samtidig med, at vi anser netop disse processer som uundværlige i et livslangt uddannelses- og arbejdsforløb.
Eleverne skal have en elementær indføring i arbejdet med edb-maskiner allerede fra skolestar ten. Omkring 5. klasse bør alle elever have stiftet bekendtskab med grundlæggende program mer til tekstbehandling, talbehandling, arkivering og billedbehandling. Desuden skal eleverne anvende elektronisk post. Ikt bruges efter behov i undervisningen.
Ved udgangen af 9. klasse skal eleverne have stiftet bekendtskab med multimedier og elektro nisk søgning på internettet. Eleverne skal kunne vælge de mest hensigtsmæssige ikt-hjælpe midler til de opgaver, de vil løse. De skal også kunne vurdere, hvornår brug af edb til løsning af en opgave ikke fremmer processen og dermed bør fravælges.
Eleverne skal ved afslutningen af det obligatoriske skoleforløb have beskæftiget sig med samfundsmæssige konsekvenser af, at informations- og kommunikationsteknologi er integreret i både det offentlige og det private liv.
Formålet med investeringen i ikt i Gladsaxe over de næste fire år er at skabe undervisningsmil jøer på hver enkelt skole, hvor elever og lærere har fri og uhindret adgang til at anvende computerne i alle de sammenhænge, hvor de finder det hensigtsmæssigt.
Vi vil beskrive kravene som en grundydelse, som vi forventer alle skoler vil opfylde allerede med investeringerne i planens første år, suppleret med en beskrivelse af yderligere forslag til udbygning, der kan danne baggrund for skolernes udviklingsplaner på dette område.
Kravene til disse arbejdspladser er, at de giver mulighed for import af video, billeder og lyd fra interne og eksterne kilder (herunder reallyd og foto- og videoptagelser). Desuden skal informationerne kunne behandles i relevante programmer og eksporteres til brug for multimedieprogrammer, video og trykklare forlæg til skoleblade, aviser, internetpublikationer m.m.
Grundydelsen set under et skal opfylde skolens behov både i relation til det samlede skolefor løb og skolens strategi m.h.t. temauger, emneuger mv. Desuden skal behovet for edb-anvendel se til projektopgaven og de afsluttende prøver tilgodeses.
De afsluttende prøver udgør et særligt problem. På den ene side skal prøven afspejle den daglige undervisning. På den anden side stiller prøvesituationerne nogle krav, som det er svært at få til at harmonere med skolens organisering af edb til hverdag. Ikke desto mindre vil udbygningen naturligt føre til, at flere elever vil ønske at benytte computere i forbindelse med prøverne.
Udviklingen forudsættes beskrevet i skolernes handleplaner. Som mulige udviklingsområder vil vi pege på:
På baggrund af de erfaringer, vi har indtil nu, må man tænke møbler, software, tyverisikring og vedligeholdelse af netværk med i udgifterne til en edb-arbejdsplads.
Selvom skolens undervisning lægges til rette, så eleverne ikke sidder længe foran skærmen, bør man investere i gode arbejdspladser ved computerne. Ved fra starten at vænne eleverne til gode arbejdsvaner og hensigtsmæssige arbejdsstillinger, kan vi håbe på at medvirke til, at børnenes fritids- og arbejdsliv med computere ikke medfører “museskader”, nakke-, skulder- og rygsmerter osv.
Der er ikke belæg for at anskaffe meget avancerede multi-indstillelige møbler. Erfaringen viser, at eleverne sjældent vil give sig tid til den meget præcise individuelle indstilling, disse møbler giver mulighed for. Til gengæld vil det ofte vise sig, at almindelige skoleborde og stole ikke giver mulighed for hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Skolen skal altså være opmærksom på, at der her ligger en særlig opgave.
Skolens standardprogrammel skal naturligvis også installeres på de nye computere. Desuden skal der installeres specielle programmer afhængig af de undervisningssituationer, der skal tilgodeses. Skolen skal være opmærksom på, at skolens licenser forøges og udvides i takt med disse initiativer.
Endelig skal skolen være opmærksom på, at en tilvækst i edb-arbejdspladser også betyder flere timer til vedligeholdelse af edb-netværket og evt. efteruddannelse af de personer, der er ansvarlige for denne opgave.
Skolerne informeres jævnligt af skolekonsulenten om udviklingen på området tyverisikring og mærkning. Desuden tilbydes skolerne at deltage i kommunale aftaler på området.
En væsentlig forudsætning for at ikt bliver en integreret del af skolernes daglige arbejde, er at medarbejderne efterhånden opnår fortrolighed med anvendelsen af disse teknologier i deres eget arbejde. En sådan fortrolighed opstår først, når man er blevet daglig bruger. Der er tale om en vedvarende læreproces, både hvad angår den grundlæggende indføring og den ved varende vedligeholdelse og udbygning af kendskabet til de forskellige værktøjer, som compu tere giver mulighed for at anvende. Samtidig vil der stadig ske udvikling af nye programmer og nye måder at betjene sig af disse på. De færreste ville fx for 5 år siden kunnet have forudsagt den udbredelse og de anvendelsesmuligheder, som internettet har fået i dag. Dog kan man også konstatere at den almindelige betjening af computere er blevet stadig enklere, og at denne udvikling ser ud til at fortsætte.
Ideelt set ville det bedste være, at hver medarbejder fik sin egen computer til rådighed som arbejdsredskab. De uddannelsesinitiativer, hvor uddannelse har været kombineret med egen besiddelse af computer, har vist sig at give de bedste resultater, medens isolerede lærerkurser uden mulighed for at arbejde videre med de ting som er lært, ofte har vist sig at være spildt.
I det følgende gives forslag til udnyttelse af uddannelsesresurser på ikt-området.
Det er et mål, at skolebibliotekerne i kommunen indrettes og bemandes, så de i fremtiden kan virke som pædagogiske servicecentre.
Disse centre anvendes og indrettes som et undervisningsområde, hvor elever og lærere skal kunne
I forbindelse med undervisningen i bibliotekskundskab kan eleverne lære at betjene de børnevenlige udlåns- og søgeprogrammer, der i dag bruges på skolebibliotekerne. Skolebiblio tekerne bruger DANTEK, medens hovedbiblioteket bruger DDE. Det har i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende rapport været overvejet, om skolebibliotekerne skulle gå over til hovedbibliotekets system.
En vurdering feb.1998 viser, at det ikke p.t. kan anbefales skolebibliotekerne at overgå til DDE-systemet. Det skyldes edb-sikkerhedsmæssige vurderinger af DDE-systemet som administrativ arbejdsplads på et skolebibliotek samt DDE-skolebiblioteksmodulets endnu ikke fuldt udbyggede brugerflade.
Imidlertid indføres nu på landsplan et nyt format til bibliografiske oplysninger. Det er overfor udvalget oplyst, at leverandørerne af administrativ edb til skolebibliotekerne vil benytte lejligheden til væsentlige opgraderinger og forbedringer. En ny vurdering fremlægges i forbindelse med den årlige revidering af nærværende plan.
Foruden blot at være administrerende og vejledende i forbindelse med materialesamlingen skal medarbejderen på skolebiblioteket kunne vurdere kvaliteten og lødigheden af de mange informationer, der er tilgængelige på elektronisk form.
Hun skal være rådgivende både i forbindelse med undervisningen, med materialernes anvendel se og med skolebibliotekets mange edb-aktiviteter.
Hun skal kunne præsentere og afvikle nye edb-programmer for lærere og elever. Og hun skal kunne komme med forslag til anvendelse og integrering af edb i undervisningen.
I fremtiden skal skolebiblioteket have ekspertise inden for 3 områder:
Derfor anbefales det, at skolebiblioteket betjenes af et team bestående af personer, der er så bredt funderet inden for de tre områder, at de tilsammen dækker de faglige krav. En naturlig konsekvens vil være, at skolens edb- og av-medarbejder tilknyttes skolebiblioteket, således at de sammen med skolebibliotekaren danner et medarbejderteam og deres fælles timepulje fordeles mellem dem. Alle skal løbende uddannes, så de til en vis grad kan overlappe hinanden.
I fremtiden skal skolebibliotekets medarbejdere også påtage sig vejledningsfunktioner over for kolleger og elever i anvendelse af programmer på skolens maskiner.
Når en skole bliver udstyret med en computer pr. 5 - 10 elever (regeringens informa tionspolitiske handlingsplan 1995) vil der blive et behov for, at hver skoles skolebibliotekste am fungerer på superbrugerniveau, så alle personer i teamet kan afhjælpe mindre tekniske problemer og vejlede kolleger i brug af netværk. Desuden skal en af medarbejderne være systemansvarlig for skolens lokalnet. I skolernes uddannelsesplan for lærerne skal der tages højde for, at teamet sikres tilstrækkelig efter- og videreuddannelse.
Desuden er det nødvendigt, at der på Pædagogisk Central ansættes teknisk support til vedligeholdelse af styresystem og net, konfigurering af maskiner, medvirken ved kurser for skolebiblioteksteamet mv. Det vurderes, at der til denne opgave er behov for tre tekniske medarbejdere.
Pædagogisk Central fungerer som overbygning til skolebibliotekerne.
Pædagogisk Central skal desuden være kommunens pædagogiske center, hvor især institutio ner inden for børne- og ungeområdet kan henvende sig for at søge information og rådgivning vedr. ikt og medier.
Pædagogisk Central skal på ikt-området både betjene skolerne med udstyr, skolerne ikke råder over i tilstrækkeligt omfang og være drivkraft i den løbende innovation på det pædagogiske og det tekniske område. Pædagogisk Central skal
For at løse disse opgaver må Pædagogisk Central indrettes som et eksperimenterende miljø, hvor brugerne kan forsøge sig med den nyeste teknologi inden for video, lyd, tekst, grafik og billedbehandling. Der skal være mulighed for afprøvning af de seneste edb-programmer og teknikker.
I forbindelse med Pædagogisk Centrals initiativer på medieområdet bør en af Pædagogisk Centrals ansatte fungere som mediemedarbejder med særligt ansvar for vedligeholdelse og drift af Pædagogisk Centrals medielokale. Medarbejderen skal også være til rådighed for Pædago gisk Centrals brugere, når de ønsker orientering og vejledning i brug af medierne.
Pædagogisk Central skal servicere skolerne på det tekniske område både ude på skolerne og ved at skolerne indleverer defekt udstyr til Pædagogisk Central. Desuden skal Pædagogisk Central medvirke ved anskaffelse af nyt udstyr med vejledning og etablering af fællesindkøb og rabatter. Endelig skal Pædagogisk Central gennem møder, kurser og seminarer medvirke til at skolernes resursepersoner er opdateret på området både teknisk og pædagogisk.
Projektsamvirket, som Gladsaxe Kommune deltager i, udarbejder rapporter, undervisningsfor slag mv., der demonstrerer, hvordan informations- og kommunikationsteknologi kan integreres i undervisningen. Kommunens konsulent på området er tilforordnet Projektsamvirket, men flere konsulenter fra kommunen deltager i udvalgte arbejdsgrupper. Fra sidste år kan nævnes videoredigering og specialundervisning. For næste år forventes bl.a. læsning at blive et indsatsområde.
Gennem arbejdet i Projektsamvirket opkvalificeres konsulenterne på ikt-området - og Projekt samvirkets publikationer kan danne baggrund for konsulenternes rådgivning til skolerne. Endelig er samtlige tilforordnede konsulenter fra alle de deltagende kommuner til rådighed for kollegial vejledning og rådgivning i forhold til vore egne konsulenter.
Det anbefales, at samarbejdet fortsættes.
Evaluering af brugen af informations- og kommunikationsteknologi i undervisningen er en både nødvendig og vanskelig proces.
For at komme i gang har Projektsamvirket for Informatik og Pædagogik parallelt med udarbejdelsen af denne rapport udarbejdet en evalueringsredegørelse. Den indeholder foruden et evalueringsredskab, der skal fastslå skolens ikt-parathed, en række betragtninger over forholdet mellem brug af informations- og kommunikationsteknologi som værktøj i undervis ning og integration af ikt.
Vi finder materialet velegnet ikke alene som evalueringsredskab, men også som en redegørelse om brugen af edb i skolen, der pointerer problemer og muligheder i undervisningens planlæg ning og gennemførelse.