Gladsaxe Kommunes IKT-strategiplaner dateres tilbage til 1992, hvor den første så dagens lys.
På Projektsamvirket for Pædagogik og Informatik finder du de forskellige dokumentationer.
I 1992 kom den
første "Edb-strategi" Du finder dem på Projektsamvirkets
side under Download/IT-strategi
I 1995 kom
den
anden "EDB strategi for skolebiblioteker og PC"
I 1998 kom
den
tredie "IKT - mod år 2000"
I 2000 kom
"En styrket IT-indsats" med formuleret
outputmål.
I 2000
kom Opdatering af IT-strategi 2000
I 2000 kom
så IT-Totalsatsning i Gladsaxe
Gladsaxes IT-konsulent , Jørgen Uhl Pedersen, har deltaget i al arbejdet
med kommunens strategier.
Udover strategiplanerne for IKT foreligger der nu også en plan for
udviklingen af Det pædagogiske Servicecenter på skolerne, hvilket
for så vidt er en naturlig følge af de tre foregående
strategiplaner, idet det allerede fra den første strategiplan har
været explicit, at det centrale element i integrationen af IKT er "Det
pædagogiske servicecenter"´s forpligtelse til at rådgive,
hjælpe og vejlede alle i brugen af skolens materialer.
Folkeskoleloven
§19 og
Bekendtgørelse
om skolebiblioteker i Folkeskolen §§5 og 9,2¨.
Læs også Danmarks Skolebibliotekarforenings forslag til opgavebeskrivelse til brug for evt selvstyrende teams i de pædagogiske servicecentre.
Det pædagogiske servicecenters betydning i IT-integrationen er også beskrevet i en artikel af Kaj Søndergaard i Bladet Skolebibliteket nr. 3 1999 (Klik på Bladet/Arkivet - artikler bragt i "skolebiblioteket"/99-3 IT-support i skolen).
Fra 1998 og lidt uvist hvor langt frem og hvordan har Gladsaxe Kommune afsat i første omgang 7 mill kroner til anlæg af IKT-arbejdspladser med målsætningen: En tidsvarende pc´er for hver 5-10 elever.
I begrebet "arbejdsplads" indgår anlæg af netværk, hardware som digital foto, scanner printere m.m. , den fysiske arbejdsplads m.m.
Med hensyn til den pædagogiske side af IKT-integrationen er målsætningen, at alle elever på nærmere definerede niveauer og områder skal gøres handlingskompetente.
Endemålet for elever i afgangssituationen er, at de skal have
brugerkompetence i tekst, lyd, billed multimedie, internet, kommunikation
samt generel IKT-forståelse.
1. Betjenings-,
2. begrebs- og
3. forståelsesaspektet
I et årti har IKT været en del af de kommunale læseplaner.
På grundlag af erfaringer fra de mange pilotprojekter, der har været gennemført i løbet af forrige årti har bl. a. DLH´s medarbejdere Per Arne Rasmussen og Leif Grested vurderet den proces en lærer skal igennem for selv at kunne udføre den undervisningsopgave ,der er angivet i læseplanerner og de centrale kundskabs- og færdighedsområder.
Resultetet er beskrevet i artiklen En lærers skridt på edb-vejen, der findes på INFO-TEK Cd-romen, som alle lærere, ledere har fået udleveret.
Der er lavet "genvejs"øvelser, hvor man har prøvet at imødekomme det store behov for undervisere i IT, ved at uddanne minivejledere med en kursusmodel med sideløbende undervisning.
På INFO-TEK Cd-romen er beskrevet et udviklingsforløb gjort på Vester Hassing skole.
Det er absolut ikke uden problemer af forskellig art, undervisningsmæssigt, personligt og organisatorisk m.m.
Med titlen IKT i Folkeskolen - Lærernes
behov for efteruddannelse på IT-området(Klik Udgivelser
og scroll ned og klik på IKT i Folkeskolen. Lærernes behov
for efteruddannelse på IT-området under Bøger og
rapporter.), udgivet på Forlaget Ctu foreligger resultatet af en
ny undersøgelse fra slutningen af 1999/begyndelse 2000, som bl. a.
kortlægger den undervisningskompetence læreren føler hun
har /ikke har i brugen af IT.
Læs eller download også: :
Gør IT en forskel
i undervisningen?
Ca. 80% føler ikke de har den nødvendige kompetence og heraf siger 75 % at de ikke har nogen kompetence overhovedet.
Med udgangspunkt i denne situation peger rapporten på, at det i høj grad vil være en opgave for den lokale ITvejleder sammen med relevante kursustilbud for både IKTvejlederen og den/de enkelte lærere/teams at starte IT-integrationen.
I et faghefte for matematik mener Allan C. Malmberg (side 8), at det er en
umulig opgave (resursebehovet taget i betragtning) generelt at gøre
matamatiklæreren til underviser i IKT i forbindelse med integration
af matematik ved hjælp af kurser.
Det samme kunne sandsynligvis også gælde for andre fags vedkommende.
Det pædagogiske IT-kørekort kvalificerer ikke i sig selv læreren til, med et slag, at kunne undervise i og med edb.
De seneste erfaringer tyder på, at der bliver et forøget behov
for kvalificeret edb-vejledning/sparring, efterhånden som flere og
flere erhverver sig kørekortet.
Det pædagogiske servicecenter på hver skole bemandes derfor efter
"Bekendtgørelsen for skolebiblioteker" med et team, der kvalificeret
løser serviccenteropgaverne: Vejledning, administration, support og
anlæg i forbindelse med både AV, bogmaterialer og edb.
Det må også sikres, at de nødvendige resurser er tilstede
til gennemførelse af strategierne.
Vejledningsresurser
Administration
Support og
Anlæg
En målsætning med en pcér + tilhørende teknik pr
5-10 elever beløber sig til mellem 50 - 100 pcér + de pcér,
der er ældre end 5 år - nemt omkring 100 stk ialt +
lærerpcér i skolearbejdspladser og hjemmearbejdspladser, der
også skal rådgives om og ikke mindst ydes support til.
150 enheder på en skole, der skal serviceres, administreres.
Derudover nyanlæg og omkonfigurering.
BILAG: Kommunens
NOTAT om
Driftsudgifter
Andre nyttige links
Klare mål
Undervisningsministeriets IKT Handlingsplan
1998-2003
IT
og lærerholdninger af Leif Gredsted og Per Arne Rasmussen
2001
Danmarks
Strategi for Uddannelse, Læring og IT.
International Society for
Technology in Education
Titel:
"Hvis IT i folkeskolen var en ludobrik ..var den så slået hjem
nu?" * Opgave i pædagogik/psykologi ved KDAS
af Marianne Pjetursson 2001
Skolens
strategier
Vigtige principper, når man lægger
strategier
Eksempel på IKT-læringsplaner for
fagene * Fra Poseidonprojektet (Tuse)